Minhverdag.nu vil gøre din hverdag lettere
På minhverdag.nu kan du både finde hjælp og være med til at hjælpe andre. Hvis du har svært ved at komme igennem dagen eller har gode tips til hvordan andre kan få en nemmere hverdag, er dette stedet hvor du kan give og få konkrete råd. Formålet er at gøre dagen lettere for dig med en psykisk lidelse, eller dig som pårørende, ved at du deler de udfordringer som du oplever i forbindelse med din eller pårørendes sygdom.
Andre brugere som dig vil give dig tips til hvordan man eventuelt kan overkomme udfordringerne. De eneste eksperter på siden er brugerne selv og derfor taler alle ud fra deres egne erfaringer. Du vil måske ikke kunne bruge alle de råd du får, ligesom alle ikke vil kunne bruge de råd du giver – forskellige tiltag hjælper forskellige mennesker. Men vi håber siden vil kunne give dig et værktøj til at håndtere nogle af de dagligdags udfordringer du oplever.
For at komme i gang med at dele tips og udfordringer skal du oprette dig som bruger. Derefter kan du selv være med til at skabe indholdet på minhverdag.nu.
I bunden af siden er der et link til feedback, hvorfra du kan sende os ris/ros eller hvis du synes der mangler noget på siden. Du er også velkommen til at sende os forslag til de emner der skal oprettes.
God fornøjelse.